Søg
  • GROFT

Hvaffor et træ...?


Egegaard

Jeg havde efterhånden været forbi Bertel en del gange for at afhente diverse grøntsager uden at spørge ind til gårdens navn og uden at se mig omkring efter ret meget andet end grøntsager. Selv efter jeg fik gårdens navn at vide, lagde jeg ikke rigtig to og to sammen.


Egegaard ligger ca 5 min kørsel uden for Odder og når man drejer fra vejen skal man et par hundrede meter ned af en grusvej for at komme til de hyggelig gammel firlænget gård i røde mursten.

Det var her jeg en dag lagde mærke til at der stod et gevaldigt træ som jo selvfølgelig viste sig at være det træ, gården var opkaldt efter. En mastodont af et træ, som får en til at føle sig ret lille i verden. Et træ der har set verden uden elektricitet, uden køl og frys, uden internet (hvordan har det dog kunnet overleve???) med og uden afbrændning af fossile brændstoffer og det står formentlig længere end jeg ender med at stå.


Bertel driver økologisk landbrug med alt hvad der dertil høre af opgaver, og det er her jeg henter en masse af de grøntsager jeg bruger i Groft. Jeg skriver en tekst til Bertel om jeg må komme forbi og afhente og får som regel et ”jep” tilbage. Egegaard har desværre ikke nogen hjemmeside eller instagram profil jeg kan linke til, men de har skudt en lille video om bedriften og tankerne omkring landbruget som jeg kan anbefale at kaste et blik på,

Se den her: https://youtu.be/6dMpOe0vvVQ


Har tit haft samtaler med Bertel omkring udvikling, bæredygtighed, det store kødforbrug i vores samfund og selvfølgelig gården, hvor der både er høns, et par grise, ænder, får og en håndfuld køer som trisser rundt efter behag. Tror begge vi er enige om fornuftigheden i at skrue ned for kødet og op for grøntsagerne, men helt væk skal det altså ikke, for gårdens kreaturer tager sig af alt grønt og frugt som er på vej ned af bakke eller ikke er salgsbart og de betaler igen i form af gødning( og kød ikke at forglemme!!) På den måde bliver cirklen sluttet når alle bidrager med noget.


Jeg er stor tilhænger af Bertel og hans arbejde hos Egegaard og håber på flere grøntsager, flere samtaler om stort og småt og ikke mindst at få lov til at dvæle lidt ved egetræet så jeg for et øjeblik kan sætte tiden på standby

55 visninger

GROFT

v. Torben Kiel Hviid

Rude Havvej 103, 8300 Odder

groft@groft.dk

tlf. 30527479

Banner_gul_847x274-300x97.gif

© 2020 by A2 grafisk